Tirsdagsløb 2021
Sponseret af Fri BikeShop Tved
Den mest prestigefyldte pokal i Svendborg Cykle Club, hvis du ikke har hørt historierne om, hvordan der i tidernes morgen opstod slåskampe internt i klubben om pokalen, så kommer du formentlig til det!
Tirsdagspokalen er sponsoreret af den lokale, og sydfyns største cykelbutik, Fri BikeShop Tved.
Tirsdagspokalen er en konkurrence med flere afdelinger fordelt over hele sæsonen. Hver afdeling giver point til det samlede klassement, og når sæsonen er slut, får den samlede vinder sit navn på tirsdagspokalen. Udover vandrepokalen, gives der pokaler til nummer 1, 2 og 3 (vandrepokalen er forbeholdt medlemmer fra Svendborg Cykle Club.)
Afdelingerne afholdes således:
(Hvis ikke andet nævnt køres kl. 17:00 fra Svendborg Idrætshal)
1. afdeling | Samlet resultat af enkelstarterne | 10-20-30 km enkeltstart | |
2. afdeling | 11/5 | 9 omg. linjeløb | 7,7 km pr. omgang |
3. afdeling | 1/6 | 3x3 omg. linjeløb | 7,7 km pr. omgang |
4. afdeling | 15/6 | 6 omg. linjeløb | 11,2 km pr. omgang |
5. afdeling | 31/7 | Kl. 14.00 La Vie Claire 12. omg. linjeløb | 5,5 km pr. omgang |
6. afdeling | 17/8 | 3x3 omg. linjeløb | 7,7 km pr. omgang |
7. afdeling | 31/8 | 8 omg. handicapløb | 7,7 km pr. omgang |
8. afdeling | 14/9 | 7 omg. linjeløb | 7,7 km pr. omgang |
Regler:
Der gives følgende point for hver afdeling 7 - 6 - 5 - 4 - 3 og 2 point, alle der gennemfører en afdeling får 2 point.
Ved spurtløb f.eks. 3x3 og 8x1 er regelsættet ligesom i omnium. Man tildeles for hvert løb (3 eller 1 omgang) point for den placering man opnår. Den der har færrest point til sidst vinder, og så fremdeles.
Vi hjælpes ad med resultaterne, da det ikke er sikkert at der er en på stregen til at holde styr på dette. Så forsøg at husk din placering, eller hvem du kom efter da du kom i mål.
Der køres på offentlig vej og alle skal derfor tage hensyn til trafikken. Vi kan og må ikke stoppe trafikken!
Der gives en omgangs respit ved defekt. Alle skal dog gennemføre sidste omgang.
Resultaterne fra afdelingerne, og den samlede stilling, vil kunne ses her på siden.